I Enact:Lab kan vi tilbyde

YDELSER

Strukturel analyse & design

Strukturel forandring kræver ny forståelse af de udfordringer og problemer vi prøver at løsne. Vi arbejder derfor med at analysere udfordringer eller problemer strukturelt, og beskrive de strukturer udfordringen og problemet indgår i – de personlige, relationelle, organisatoriske, systemiske eller kulturelle strukturer. Vi ser på forandringsbarriererne og mulighederne, og fremhæver forandringsarenaer, agenter og partnere. Med udgangspunkt i denne strukturel analyse arbejder vi med at designe forandringsprocesser med et strukturelt fokus, dvs. med det mål at forandre de strukturer som udfordringen og problemet indgår i. På den måde designer vi forandring så det bliver vedvarende.

YDELSER

Oversættelse af forskning & læring

Strukturel forandring kræver viden, forskning, læring og evaluering. Derfor arbejder vi med at oversætte forskning til praktiske indsigter som kan anvendes i forandringsarbejdet. Dette kan være eksisterende forskning (state-of-the-art) eller ny forskning som vi selv står for. Vi skaber også løbende læring, som del af vores forandringsprocesser. Det sker både i form af eksperimenter, test og undersøgelser, og i evaluering af forandringens processer, virkninger og effekter. Forskning, læring og evaluering i vores arbejde designes altid med det formål at det skal hjælpe med at skabe strukturel forandring.  

YDELSER

Tværfaglig ledelse & facilitering

Strukturel forandring kræver nye måder at lede og samarbejde internt i organisationer og på tværs af organisationer i partnerskaber. Derfor arbejder vi med kompetenceudvikling af ledere og medarbejder til at kunne indgå i tværfaglige samarbejder. Vi hjælper med at facilitere den tværfaglige brobyning ved bl.a. at udvikle nye samarbejdsstrukturer, metoder og redskaber til at kunne lede partnerskabet i fællesskab.

YDELSER

Økosystem og kulturel opbygning

Forandring kræver nye økosystemer som organisationer kan indgå i og ny kulturel forståelse og opmærksomhed. Derfor arbejder vi med at organisere større partnerskaber (fx alliancer), netværksgrupper eller politiske følgegrupper som kan skabe stor mobilisering på tværs af forskellige sektorer, brancher eller samfundsgrupper. Som en del af dette arbejde hjælper vi med forandringskommunikation, der indgår som en vigtig del af mobiliseringen.